Forbedring af biodiversitet på land og bevarelse af det naturlige nattemørke.

Vilde orkidér på Hundevæng Overdrev

Med en størrelse på 450 kvadratkilometer og Møns Klint som bærende naturikon repræsenterer Biosfære Møn landskaber og naturværdier af international betydning og de fleste danske naturtyper på både land og i vandet. Mangfoldighed og kontrast karakteriserer Møn  Biosfæreområde igennem en mosaik af forskellige naturtyper og temaområder (landskaber) med hver deres unikke og store naturværdier.

Genopretning og bevarelse af den artsrige natur er centralt for et biosfæreområde, og arbejdet vil centrere sig om følgende:


• Større og sammenhængende naturområder med fokus på genopretning af biodiversitet
• Naturbevarelse og monitering af truede arter
• Vild Med Vilje indsatser
• Samarbejde med lodsejere om natur- og klimatiltag
• Dark Sky Møn og Nyord

Der var i 2021 i Vordingborg Kommune nedsat et udvalg, der kom med forslag til, hvordan der kan skabes mere og bedre natur i kommunen. Med en lang række initiativer på kommunens egne matrikler, understøttelse af borgerinitiativer og inddragelse af  lodsejere skal der arbejdes for, at Vordingborg Kommune får mere, bedre og mere sammenhængende natur. Dette skal ske dels gennem større naturprojekter, der sætter fokus på at skabe store sammenhængende naturområder og økologiske korridorer. Og dels gennem en lang række initiativer på kommunens egne matrikler, såvel som understøttelse af borgerinitiativer og inddragelse af lodsejere skal der arbejdes for, at Vordingborg Kommune får bedre og mere sammenhængende natur.

I de naturbevarende indsatser samarbejdes der med lodsejere, lokale foreninger, frivillige og kommunen om forskellige indsatser. Det sker blandt andet gennem kortlægning af vilde bier, afbrænding af mindre naturarealer, afgræsning af større naturarealer, bekæmpelse af uønsket opvækst og invasive arter, overvågning af sårbare og truede arter, sikring af levesteder for sårbare og truede arter på Rødlisten eller EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, formidling af vilde bier, indsatser under Vild Med Vilje, vilde vejkanter og frivillige naturplejere.

Træer og mose i Ulvshale Skov
Vild blomstereng med blå kornblomst

Vordingborg Kommune deltager med en lang række projekter og indsatser i det landsdækkende samarbejde omkring Vild Med Vilje. I Vordingborg dækker dette over forskellige indsatser som inspiration til, hvad borgere selv kan gøre for at skabe mere vild natur, vilde vejkanter, udvikling af en frøbank for vilde frø samt en række konkrete projekter, der enten har vild natur i fokus eller har det som
en integreret del af et større naturprojekt.

Der vil endvidere blive sat fokus på synergi i større natur og klimaprojekter. Projekter, hvor der arbejdes tværgående – gerne i partnerskaber med eksterne – med klima-projekter med afsæt i DK2020, tiltrækning af virksomheder til lavbunds-projekter, udtagning af landbrugsjord og vådgøring af kulstofholdige jorde såvel som skovrejsning.