Dark Sky himmel ved Møns Klint

Der er ekstraordinært mørkt på Møn. På sensommernætter kan du se Mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd af lys, der strækker sig over himlen og forsvinder bag Østersøens horisont.

Det helt særlige mørke er udnævnt af organisationen International Dark Sky Association (IDA) som Nordens første Dark Sky Park og Dark Sky Community.

Dark Sky Park og Community


Udnævnelserne bekræfter, at Møn og Nyord er et af de bedste steder i verden at se på stjerner. Samtidig er det en anerkendelse af det store lokale arbejde med at undgå forstyrrende lys og bevare den mørke nattehimmel.

Et arbejde, der i høj grad støtter op om mennesker og dyrs naturlige processer, og dermed også biodiversiteten. Dark Sky-arbejdet er derfor tæt forbundet til at arbejdet med Møn UNESCO Biosfære.

Betegnelsen 'Dark Sky Park' bruges om et område med ekstraordinært stjerneklare nætter og et natligt miljø, der er specielt beskyttet for sin videnskabelige, naturlige, uddannelsesmæssige og kulturelle arv.

'Dark Sky Community' er betegnelsen for et område, hvor der udvises et særligt engagement i bevarelsen af nattehimlen ved at gennemføre og håndhæve ansvarlig og intelligent udendørs belysning af høj kvalitet, og dermed sætte et godt eksempel for andre.

Du kan læse mere om de to betegnelser hos International Dark Sky Association (IDA), der står bag udpegningerne.

 

Læs mere om Dark Sky på Møn og Nyord i avisen Dark Sky News

DARK SKY Community Fotokort (1)
Ravjagt 12

Oplev Dark Sky på Møn & Nyord

 

Dark Sky på Møn og Nyord er en oplevelse for dine sanser og kan opleves året rundt. Selv når, der er totalt overskyet, kan det uforstyrrede nattemørke være en uforglemmelig oplevelse.

Når mørket overtager, åbner dine sanser sig for lyde, dufte og en uventet sanselighed, som de fleste af os ikke længere oplever i den moderne verden.

Dark Sky Møn & Nyord byder på et væld af oplevelser i mørket og med stjernehimlen. Læs mere om dine muligheder for overnatning, guidede nattevandringer, særlige stjernespots og meget mere her. Eller lær mere om himmelfænomener på Damsholte Observatorie.

 

Find flere oplevelser fra Møn Biosfære her

Brug lys klogt

Dark Sky handler om at være opmærksom på betydningen af nattemørket for naturen og for det menneskelige helbred - for meget lys om natten påvirker menneskets helbred i negativ retning og påvirker dyr og planters rytme.

Bevar nattemørket

 

Vordingborg Kommune har det overordnede ansvar for, at både kommune, lokale virksomheder og borgere tager videst mulige hensyn til at bevare det uforstyrrede nattemørke gennem reduceret brug af lys om natten.

På Møn har Vordingborg Kommune udskiftet 95% af det offentlige lys til Dark Sky-rigtig belysning, og i nye lokalplaner for Dark Sky-områderne indskrives hensyn til at bevare og beskytte mørket.

Det er samtidig vigtigt, at alle beboere i et Dark Sky-område bidrager til at bevare nattemørket. Alle kan bidrage ved at følge fem enkle regler:

  • Send ikke lys mod himlen.
  • Tænd kun for lys når nødvendigt - brug gerne timer og bevægelsessensorer.
  • Undgå runde kupler - de sender også lys mod himlen.
  • Brug kun den nødvendige lysmængde.
  • Anvend pærer i varmhvide farver.

 

Hvis du ønsker at blive Dark Sky-ambassadør, så tilmeld dig under biosfæreambassadørprogrammet her. Som Dark Sky-ambassadør er du med til at sætte fokus på formidling af Dark Sky og bevarelse af det uforstyrrede nattemørke.

Læs mere om, hvordan du kan bevare nattemørket

 

Møns Fyr

Kontakt vores biosfærekoordinator

 

Hvis du vil vide mere om Møn UNESCO Biosfære:

• Vores projekter
• Vores ambassadørkoncept
• Dark Sky Møn & Nyord
• Vores organisatoriske baggrund