24 kursister deltog i årets ambassadørkursus, som blev afholdt over fem dage hen over foråret.

Foto4

Torsdag 10. marts 2022, kl. 17-19 • INTRO: Møn Biosfære - hvad betyder det? • Velkomst og introduktion ved Katrine Ohm Dietrich, koordinator for Møn Biosfæreområde og ambassadører.

 

Torsdag 17. marts 2022, kl. 16:30 -20.00 • Modul 1: Dark Sky Møn i biosfæreområdet • Sammen med Dark Sky guides og Brorfelde Observatorium bliver vi klogere på himmelrummet og det naturlige mørkes betydning for dyrelivet og menneskers trivsel. Vi taler om hvordan lokalsamfundets udvikling kan foregå bæredygtigt i respekt for Dark Sky områdets naturlige nattemørke. Sted: Geocenter Møns Klint og Klinteskoven.

Lørdag 30. april 2022, kl. 13:00 – 16:00 • Modul 2: Bæredygtighed, erhverv og jobskabelse i biosfæreområdet • Kom med bag kulissen på Klintholm Gods og lær mere om hvordan synergi og samspil mellem fødevareproduktion, turismeudvikling og naturbevarelse kan finde sted i biosfæreområdet. Sted: Klintholm Gods.

Søndag 22. maj 2022, kl. 10:00 – 14:00 eller 12:00 – 16:00 • Modul 3: Biodiversitet, kystvande og kulturhistorie omkring Nyord • Sejl ud med postbåden Røret, og hør om hvordan fortidens kulturhistorie møder nutidens biodiversitet og tiltag for at bevare biodiversitet i kystvandene omkring Møn. Sted: Nyord forsamlingshus og postbåden Røret.

Webklip 1 1 2023 204629 App.Boblberg.Dk

Torsdag 9. juni 2022, kl. 16:00 - 19.30 • Modul 4: Livskvalitet, frivillighed og naturbevarelse i biosfæreområdet • Tag med naturvejleder på tur ved jordbassinerne, hvor vi hører om naturens betydning for vores livskvalitet og prøver en vild mad sankerute. Få indblik i både kommunale og frivillige naturbevarende initiativer, og mød bl.a. de Vilde Havementorer. Vi afslutter på Sukkerfabrikken med uddeling af diplomer og fælles fejring. Sted: Jordbassinerne og Sukkerfabrikken.

Kontakt vores biosfærekoordinator

 

Vil du vide mere om Møn UNESCO Biosfære og om at blive ambassadør?