Kunst har altid været tæt forbundet med det særprægede landskab og de levende traditioner, som præger Møn. Fra klintens dramatiske former til markernes mønstre og havets skiftende lys har naturen inspireret generationer af kunstnere og kunsthåndværkere.
Her sætter vi fokus på, hvordan kunsten i Møn UNESCO Biosfæreområde skaber en meningsfuld forbindelse mellem natur, kultur og lokal bæredygtig udvikling. Kunsten er ikke blot et æstetisk udtryk, men også et vigtigt redskab til at engagere, skabe refleksion og formidle komplekse emner som biodiversitet og bæredygtighed.
Gennem deres værker bidrager kunstnere til at gøre biosfærens værdier nærværende og tilgængelige – både for lokalbefolkningen og gæster.