Om Møn UNESCO Biosfære

Møn og de omkringliggende øer og vandområder er en del af UNESCOs verdensomspændende netværk af biosfæreområder. Samtidig er Møn og Nyord udpeget til Nordens første Dark Sky Park og Community af International Dark Sky Association (IDA). Begge udpegninger hylder den mønske natur som værende i verdensklasse og anerkender de lokales indsats for en bæredygtig udvikling i samspil med naturen. 

Publikationer

Om Møn Biosfære

Udviklingstankerne i UNESCOs biosfæreprogram har siden udpegningen i 2017 været rodfæstet på Møn. Mennesker, myndigheder og virksomheder har en grundlæggende respekt for den natur, de bor og arbejder i, og en forståelse for naturens bidrag til den lokale økonomi. Det harmonerer godt med, at bevarelse af den artsrige natur, den rige kulturarv og den lokale udvikling af erhvervsliv, uddannelse og bosætning i samspil med naturen er i fokus i biosfæreområder.

Biosfæren er det rum, der omgiver os med alle levesteder og arter på land, i vandet og i luften. Møn Biosfæreområde udgør en del af Vordingborg Kommune og er Danmarks første og indtil videre eneste biosfæreområde.

Mere om Møn UNESCO Biosfære

Visionen

Visionen for Møn UNESCO Biosfære er at være et internationalt anerkendt eksempel på bæredygtigt forvaltet skandinavisk kystnatur. Dette sker under mottoet: "Vi tager lokalt ansvar for fællesskab, livskvalitet og vækst i samspil med naturen".

Verdensmål i Møn UNESCO Biosfæreområdet

Siden FN’s verdensmål blev vedtaget i september 2015 har UNESCO-biosfæreprogrammet arbejdet på at bidrage til indsatsen for at nå målene under overskriften ”Local Actions for the SDGs”, og verdensmålene er en integreret del af biosfæreprogrammet (UNESCO, 2021).

Biosfæreområder er således modelområder for bæredygtig udvikling og for lokal implementering af FN’s Verdensmål.

 

UNESCO Man & Biosphere (MAB)

Som biosfæreområde er Møn en del af det UNESCO-program, der hedder Man & Biosphere (MAB). Møn Biosfære er dermed optaget i et stort globalt netværk på over 720 biosfæreområder rundt om i verden.

Af alle UNESCO-programmer er MAB den UNESCO udpegning, der lægger mest vægt på den rolle lokalbefolkningen spiller i skabe bæredygtig udvikling i samspil med naturen. Der lægges samtidig stor vægt på at inddrage videnskaben i, hvordan vi bliver klogere på de bedste løsninger for bæredygtig udvikling i samspil med naturen - biosfæreområder fremstår som modelområder for bæredygtig udvikling.

 

 Læs mere om Man & Biosphere (MAB) programmet.

Sådan arbejder vi

Møn UNESCO Biosfære udgør en samarbejdsplatform for lokal videndeling, diskussion, planlægning og konkrete projekter, der støtter op om biosfæreområdets vision og målsætninger.

Det er det lokale samarbejde mellem aktørerne, der driver Møn Biosfæreområde med regional, national og international støtte - bl.a. i form af finansiering og tilførsel af viden.

Vores metodiske grundlag

Vores arbejdsplatform udgøres af tre hovedelementer:

           

1. ’UNESCO-huset’ med fokus på de tre søjler: Bevarelse, læring og udvikling, der står på et fundament udgjort af de mennesker, der lever i biosfæreområdet.

2. FN’s verdensmål med den helhedsorienterede tilgang til bæredygtig udvikling.

3. Møn Biosfæres tre arenaer: Natur, miljø & klima – Erhverv & turisme – Lokalbefolkning & kulturarv, hvor de eksemplariske projekter lægger sig i det skraverede felt i midten og sikrer balanceret inddragelse af alle tre arenaer. Det vil sige projekter, der skaber økonomisk udvikling i balance med naturen og med inddragelse af lokalbefolkningen.

Organisation

Vordingborg Kommune er den offentlige myndighed med ansvar for Møn UNESCO Biosfæreområdet. Biosfæresekretariatet har ansvaret for det lokale netværkssamarbejde og udviklingsprojekter, implementering og organisering af det internationale biosfæresamarbejde samt formidling, kommunikation og branding af biosfæreområdet.

Læs mere Forankring, grundlag og organisering

Fokusområder 2022-2027

Sammen med en engageret lokalbefolkning, lokale virksomheder og foreninger udvikler og gennemfører vi indsatser og projekter med fokus på, hvordan man lever og arbejder i samspil med naturen. Vi har i vores Udviklings- og Handlingsplan defineret seks fokusområder for vores arbejde med fokus på livet på land, livet i vand og det naturlige og uforstyrrede nattemørke.

Udviklingsprojekter

Under fokusområderne arbejder vi med forskellige udviklingsprojekter indenfor vand, land og det naturlige, uforstyrrede nattemørke. Projekterne omfatter bl.a. Dark Sky, bæredygtigt erhvervsliv og turisme, mere og bedre natur, udvidelsen af biosfæreområdet og meget mere.

Læs mere om fokusområdet 'Vand i balance'

Læs mere om fokusområdet 'Mere og bedre natur'

Læs mere om fokusområdet 'Viden, læring og formidling'

Læs mere om fokusområdet 'Trivsel og livskvalitet'

Læs mere om fokusområdet 'Bæredygtigt erhvervsliv og turisme'

Læs mere om fokusområdet 'Udvidelse af biosfæreområdet'

Læs mere om vores Internationale projekter

 

 

Fokusområderne er beskrevet i Udviklings- og Handlingsplanen for Møn Biosfære 2022-2027,

Læs mere her

Publikationer

Her finder du publikationer, der er blevet udgivet i forbindelse med Møn UNESCO Biosfære, i eget regi, eller hvor Møn Biosfæreområde har været tema.

Filerne kan downloades som pdf. Vær opmærksom på, at de dels foreligger på engelsk og dels på dansk. 

 

Se publikationer