Større projekter med fokus på viden, læring og formidling i biosfæreområdet.

IMG 2272

Biosfære i skolerne

Børn og unge er fremtiden og kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling. Samtidig kan den unikke natur i kommunen og biosfæreudnævnelsen bruges aktivt til gavn for kommunens skoler og børn, så det både kan være med til at løfte skoleområdet ved at bruge vores synlige lokale (natur-) ressourcer og skabe trivsel, læring og naturdannelse. Et stærkt naturfokus og biosfærebrandet vil samtidig kunne anvendes til at ’re-brande’ skolerne på en måde, der er helt i tråd med tidens trend. Derfor er der en idé om at skabe en form for biosfærekanon i skolerne, hvor man gennem sin skolegang får både viden, oplevelser og fællesskab bundet op på aktiviteter, der giver indblik i biosfæreområdet som model for en bæredygtig udvikling.

Overvågning, formidling og undervisning i Oddermosen

 

I kølvandet på Oddermosen naturgenopretningsprojekt, som har forløbet over en treårig periode fra 2021 til og med 2023, blev skabt et biosfæreprojekt, hvor gymnasieelever i samarbejde med professionelle botanikere og entomologer har kortlagt udviklingen i området. Det hænger godt sammen med kerneprincipperne for UNESCOs Biosfærområder om at bidrage til forskning samt involvering af skoler og læreanstalter i naturbevarelse. 

Unge Ved Oddermosen
305050988 454230859969999 175031428125680741 N

Biosfære Camp for 6. klasser


Der blev den 7. og 8. september 2022 afholdt en Biosfære Camp for alle 6. klasser i biosfæreområdet. Dette førte til en stor gruppe af 6.  juniorbiosfæreambassadører.

Efter afprøvning af pilotprojektet vil man prøve at forankre campen som en tilbagevendende begivenhed for alle 6 klasser. Dette projekt er et første trin i arbejdet med aktiviteter, der kan lede frem mod en biosfære-kanon i skolerne.

Se nyheden om Danmarks først Biosfære Camp her.

Visionen er at udvikle undervisningsmaterialer til børn og unge, som sætter fokus på naturkendskab, biodiversitet og viden om biosfæreområdet i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, som f.eks. Absalon o.a. Dette kan både være film, spil og trykte materialer.