I Møn Biosfære har vi fokus på at bo og arbejde i samspil med naturen. Udviklingen i biosfæreområdet handler derfor også om at bidrage til et blomstrende lokalsamfund, hvor der er økonomisk udvikling, og folk kan finde arbejde.

Salomon vandrestøvle i sand

Sporløs Færd i biosfæreområdet

Vi har en fantastisk natur på Møn, som vi gerne vil bidrage til at passe på. En af de måder, vi kan passe på naturen, er ved at vi alle tænker over vores adfærd, når vi færdes i den.

Det er det, projektet ’Sporløs Færd’ handler om, at vi færdes i naturen uden af sætte aftryk, hvad enten vi færdes i naturen i dagligdagen, besøger området som turist eller lever af dens herlighedsværdi.

Sporløs Færd er et projekt under Biosfære Møn, der er drevet af biosfæresekretariatet i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af biosfære ambassadører og udvalgte relevante medarbejdere. Projektet handler om at undersøge og øge kendskabet til sporløs færd for alle, der færdes i biosfærenaturområdet. I løbet af 2023 indsamles viden bl.a. gennem en række interviews og studieture i biosfæreområdet.

Igennem 2023 har en arbejdsgruppe under Møn Biosfære sat fokus på Sporløs Færd for at undersøge, hvordan vi sammen kan passe på den mønske natur. Det er mundet ud i en rapport og et indsatskatalog, der beskriver forslag til10 indsatser, der kan få Sporløs Færd ud over stepperne. Indsatserne er ikke vedtaget, men vil danne inspiration til arbejdet med Sporløs Færd de kommende år.

Læs Sporløs Færd Rapporten 2023
Læs Sporløs Færd Indsatskataloget 2024
For dig, der er dybdegående interesseret kan du læse Appendix bag det hele her

Målet er, at den indsamlede viden og værktøjer diskuteres på en minikonference i 2024 med henblik på at tage stilling til, hvad vi skal implementere af konkrete initiativer.

Vi ønsker at ’Sporløs Færd’ bliver et visionært koncept og et brand under Møn Unesco Biosfære, som udbreder fremtidens ansvarlige naturadfærd. ’Sporløs færd’ skal spredes ud til alle aktører og gæster på Møn; ligesom vi vil dele viden og værktøjer med andre områder i Danmark.

 

 

PRØV - Lokale fødevarer i biosfæreområdet

Lokale fødevarer ses som en væsentligt element i bæredygtig grøn forretningsudvikling i Møn Biosfære.

Den grønne udvikling er i gang, og et målrettet projekt har i årene 2019-2022 sat fokus på at etablere en lokal fødevareplatform for fælles udvikling og markedsføring. Projektet har til formål at sætte gang udvikling, samt udbrede brugen af lokale fødevarer for både professionelle, borgere og turister.

Projektet har med etablering af PRØV skabt netværk og branding af lokale fødevareproducenter og -aftagere.

Hovedaktiviteterne har været:

  1. Udvikling af platform og fælles branding, logo og identitet. Se PRØV's hjemmeside.
  2. Læring, udvikling og netværk gennem netværksmøder og workshops.
  3. Større og mindre events, såsom fredagsbar m. fokus på lokale fødevarer og Biosfære Julebazar, etc.
  4. Udstillinger og demoer, bl.a. 14-dages udstilling af lokale fødevarer fra Møn i Muji, Illum i København. 

Projektet er forankret i en styregruppe udgjort af følgende:

House of Møn (HoM) er overordnet projektleder med det overordnede ansvar for fremdrift/proces og kontakt til eksterne leverandører.

Kultivator driver netværksdelen – og vil blive et vigtigt bindeled mellem HoM og de lokale producenter

Biosfære Møn (Vordingborg Kommune) skal bidrage til udvikling med fokus på bæredygtighed og grønne produkter.

Billede1 PRØV
Æblesaft fra Rytzebækgaard, foto; Joshua Tree Photographer
Brændernælder på træstub

Bæredygtig biosfære emballage

 

På baggrund af dialog i Biosfære Erhvervsnetværket sætter vi fokus på udvikling af bæredygtig biosfære-emballage til brug for erhverv, der sælger mad ud af huset/take-away. Målet vil være at nedsætte en projektgruppe, der kan gå videre med afsøgning, udvikling og forretningsplan.

Visionen er at alle to-go fødevarer der sælges i biosfæreområdet pakkes i bæredygtig emballage med biosfære-logo.