Nyhedsbrev december 2024

Kære alle,

Julen er over os, og året går hurtigt mod sin afslutning. 2024 har været endnu et år fyldt med spændende initiativer, gode samarbejder og inspirerende oplevelser. Vi vil gerne takke jer alle for jeres støtte, engagement og passion for at bevare og fremme naturen og kulturen i vores unikke biosfæreområde.

Med året, der er gået, ser vi også frem mod det kommende år, hvor nye projekter og muligheder venter. På tapetet for 2025 er både nyt biosfæreambassadørkursus, UNESCO Camp, etablering af forsøgsstenrev, Natur og kunstfestival for børn, indvielse af Dark Sky Tusmørkeruter, endnu mere Sporløs Færd i naturen, temamøde…og meget mere.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer alle og til at skabe endnu flere øjeblikke, der binder os tættere sammen som fællesskab – både lokalt og globalt. Husk at du også i det nye år vil kunne følge os på både Facebook og Instagram, hvor vi deler øjeblikke fra naturen, tips til oplevelser og information om vores projekter. 

På vegne af Møn UNESCO Biosfære ønsker vi jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Må 2025 blive et år fyldt med ny inspiration, grønne initiativer og fælles glæde over vores smukke natur- og kulturarv.

Vi ses i det nye år.

De bedste hilsner,
Møn UNESCO Biosfære

Møn Stenrev inviterer til fremvisning af projektområdet

Foreningen Møn Stenrev inviterer alle interesserede til en spændende ekskursion og fremvisning af projektområdet ved Fanefjord Skov fredag den 27. december 2024 kl. 11:00.
 
 

Landsbyfællesskaber og biodiversitet

To landsbyer på Møn – Udby og Hårbølle – er i gang med at skabe unikke fællesskaber, der kombinerer samvær, bæredygtighed og biodiversitet. Begge projekter er i fuld gang med at udvikle fysiske rum, hvor lokale kan mødes, samarbejde og tage ansvar for både naturen og deres fælles miljø.

Læs hele nyheden her

Levende fortidsminder - et projekt og en bog

En ny bog, udgivet af Foreningen Historiske Planter, kaster lys over de planter, der har været anvendt gennem tiden – både som relikter, levende fortidsminder og apotekerplanter. Projektet, der har fået støtte fra Møn UNESCO Biosfære, dokumenterer vigtige fund og observationer af vilde planter, som vokser vildt i Vordingborg Kommune i dag.

Læs hele nyheden her

Nyd decembers nattemørke

Dagene er korte i december, og det giver gode muligheder for at opleve nattehimlen. Møn og Nyord er med udnævnelsen som Dark Sky Park og Dark Sky Community et godt udgangspunkt til stjernekiggeri. Her kan du se mere om hvordan du får en god oplevelse i mørket.

Læs hele nyheden her

Biosfære Julebazar 2024 - en dag med glade gæster, interessante talks og hyggelige workshops.

Biosfære Julebazar 2024 blev afholdt i den stemningsfulde Den Böhmiske Hal på Sukkerfabrikken i Stege og bød på en inspirerende dag fyldt med bæredygtige produkter og fællesskab. Traditionen tro en dag i julestjernernes og biosfærens tegn hvor både nye og kendte ansigter samledes for at fejre julens og biosfæreområdets budskaber om varme, nærvær og lokal bæredygtig udvikling.

Læs hele nyheden her

Over 15 millioner kroner på vej til løft af turisme, formidling og havmiljøet i Klintholm Havn

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at støtte Klintholm Havn med 15,7 millioner kroner som skal løfte turisme, formidling og havmiljøet i Klintholm Havn

Læs hele nyheden her