Nyhed 1. februar 2023

Møn Biosfære sekretariat tilbyder nu igen i forsæsonen 2023 et kursus for både nuværende og kommende biosfære ambassadører. 

Klintholm 2022

Bliv ambassadør for Møn Biosfære!


Elsker du at bo på Møn? Har du lyst til at vide mere om Møn Biosfære, og hvordan du kan bruge det i din hverdag, din fritid, din virksomhed eller forening? Vil du gerne være med til at sikre Møn en fremtid i samspil med naturen? Så findes der et kursus for dig.

 

Møn Biosfære sekretariat tilbyder nu igen gang et kursus for både nuværende og kommende biosfære ambassadører. Vi vil gerne øge kendskab til Møn Biosfære blandt lokalbefolkningen og udvide det lokale netværk. Kurset vil løbe fra marts til juni og består af 4 kursusmoduler, hvor deltagerne får udvalgte oplevelser i biosfæreområdet, møder spændende oplægsholdere og ambassadører.

Møn biosfæreområde er noget særligt gennem det lokale engagement fra dem, der bor og arbejder i biosfæreområdet. Det har vist sig helt afgørende i biosfæreområdets historie indtil nu, hvor vi har opnået opbakning fra de mere en 130 lokale ambassadører, der pt. har meldt sig.

Formålet med ambassadørkurset er derfor både at invitere nye ambassadører ind i netværket og at fastholde og styrke relationen til nuværende ambassadører.

Som biosfære ambassadør vil du være med til at dele viden, iværksætte projekter i dit lokalområde og blive del af et engageret lokalt netværk.

Vildmad
Foto3

Tilmelding


Kurset er åben for lokale institutioner, virksomheder, foreninger og enkeltpersoner, der bor eller arbejder i møn Biosfæreområdet. Eneste betingelse er, at du har lyst til at være ambassadør for Møn Biosfære og kan afsætte tid på de pågældende datoer.

Deltagelse er gratis. Da der er begrænset antal pladser gælder først til mølle.

Seneste dato for tilmelding er den 7. februar 2023.


Læs mere om kurset og tilmeld dig!

Tilmeldingsfristen er udløbet og vi takker for den store interesse.