Nyhed 9. september 2022


Vordingborg Kommune afholdt Danmarks første Biosfære Camp for alle 6. klasser på Møn.

IMG 2511

Danmarks første biosfære camp

Vordingborg Kommune afholdt den 7. & 8. september 2022 Danmarks første Biosfære Camp for alle 6. klasser på Møn. Eleverne i skolerne på Møn skal have noget  ud af at området er Danmarks eneste biosfæreområde, og har en natur, der både er værd at lære om og som man kan være stolt af.

Viden og oplevelser i naturen

 

76 børn og 10 voksne er samlet på Camp Møns Klint for at lære om og opleve natur, bæredygtighed og naturdannelse gennem workshops, Dark Sky oplevelse og samvær på tværs af skoler. Fællesskab er vigtigt, så der er også fokus på at børnene lærer hinanden at kende på tværs af folkeskoler og privatskoler på Møn. For trivslen er vigtigt, og derfor arbejdes der på at styrke ungemiljøet på Møn helt fra mellemtrinnet på Møn.

Der er fokus på viden om og oplevelser i naturen, at støtte op om det gode samvær mellem børnene og samtidigt give grobund for udvikling af et forhold til naturen. Dette ud fra den tankegang, at hvis man har et forhold til noget, så vil man også gøre mere for at passe på det. Derfor bliver de unge mennesker også juniorambassadører i forbindelse med campen.  

IMG 2272
IMG 2513

Biosfære Camp'en er blevet til i et samarbejde mellem skoleområdet, Biosfæresekretariatet og skolerne på Møn.

Vi arbejder på at Biosfære Campen kan blive et fast element for 6. klasser i biosfæreområdet.