Hvis man lægger sig i græsset om natten på Møn og lader sig omslutte af mørket, vil man opleve, at stjernehimlen langsomt bliver mere og mere mangfoldig og flere og flere stjerner og planeter træder frem.
På Møn er mørket nemlig særligt tæt. Faktisk så tæt, at det er et af de steder i Danmark med mindst lysforurening. Det uspolerede mørke er noget, man værner om på øen, og i 2017 fik Møn status som Dark Sky Park og blev en del af det fællesskab af steder i verden, hvor mørket er tættest og stjernehimlen rigest. Den første af sin slags i Skandinavien.
Overalt på Møn kærer man sig om mørket og fx på Camp Møns Klint kæler de for mørket ved at skærme al oplysning mod himlen og i stedet vende den mod jorden. Himmellegemernes tydelige lys betyder enormt meget i det mønske mørke. På de fleste skyfri nætter ser man tydeligt Mælkevejen, og i stjernebilledet Orion ser man en mælket klat. Det er Andromedagalaksen, som er den galakse, der ligger nærmest Mælkevejen.
Lyset fra stjernerne har rejst titusindvis af år, før det rammer vores planet og vores øjne. De fjerneste stjerner i vores solsystem ligger 100.000 lysår væk, mens lyset fra Andromeda-galaksen har rejst 2,5 millioner år, før det når os og Møn. Det er ufattelige mængder af tid, som trænger ind i os, og når den kendsgerning går op for én, føler man sig både meget lille og meget taknemmelig.
Det er utroligt, at vi ser et billede af universet, som det så ud for hundredtusindvis, ja, for millioner af år siden, når vi betragter stjernehimlen. Det er dér, at vi kan finde svar på, hvordan universet, jorden og livet opstod. Vi ved bare endnu ikke, hvordan vi skal stille spørgsmålene. Det er en tanke værd.
Den samme undersøgelse og granskning kan vi foretage, selv når stjernerne er skjult af skyer. På samme måde som stjernerne træder frem, hvis man giver sig selv tid til at være i mørket længe nok, vil vores sanseindtryk forandre sig, når man opholder sig i mørket.
Det er en stor oplevelse at gå tur i det begsorte mørke, hvor høre- og følesans skærpes. Man vil opleve hvordan hjernen modtager og bearbejder indtryk på en anderledes måde, når mørket bliver helt tæt. Til sidst vil man opleve, at man rent faktisk kan se mørket. Og der vil det pludselig gå op for én, at mørket og lyset ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod, er det hinandens forudsætning.
Kom til Møn og oplev, hvordan de største gåder vugger i det uudgrundelige mørke.